Hvor meget må der pilles ved net-trafikken?

Formand for Teleindustrien, Jens Ottosen-Støtt, ser ikke noget behov for klarere netneutralitets-regler, for problemet eksisterer ikke, siger han. Men hvor går grænsen for, hvad internetudbyderne må?

Artikel top billede

Med teknikker som deep packet inspection og traffic shaping kan man styre og overvåge trafikken på internettet. Læs mere om teknologierne her.

Det kan godt være, at der er eksempler på, at udenlandske internetudbydere eksperimenterer med at styre trafikken på netværkene, men her i Danmark eksisterer problemet ikke.

Sådan lyder meldingen hos Telekommunikations-industriens formand, Jens Ottosen-Støtt.

Debatten har ellers længe bølget frem og tilbage i lande som USA, Canada og England, hvor internetudbydere har ønsket at bryde med netneutralitets-princippet for eksempelvis at kunne nedprioritere p2p-traffik.

"Jeg har endnu ikke i praksis set antydningen af et problem, som kræver nogle særlige regler, som ikke ville kunne løses ud fra de gældende regler," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Dermed ligger han på linje med IT- og Telestyrelsen, der heller ikke vurderer, at der i dag eksisterer et problem i Danmark.

Findes i udlandet

Hele debatten om netneutralitet er opstået, fordi presset på netværkene stiger i takt med, at flere og flere trafik-krævende nettjenester stiger i popularitet.

"Der kan komme et problem, men det er et helt andet og politisk problem. Hvordan vil man sikre, at der foretages de nødvendige investeringer i nettet, således at der bliver øget kapacitet til alle - hvis man fastholder, at stor-forbrug skal være gratis?"

"To procent af slutbrugerne bruger 90 procent af kapaciteten. Spørgsmålet er, om de 90 procent af slutbrugerne skal være med til at betale for det," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

For at løse problemet med stor-forbrugerne har amerikanske Comcast tidligere nedprioriteret p2p-trafikken i nettet, hvilket den amerikanske telestyrelse FCC dog satte en stopper for.

Før jul kom det frem, at den andenstørste internetudbyder i England, Virgin Media, vil begynde at overvåge trafikken på nettet for at kunne lægge restriktioner på BitTorrent-trafikken, og samme teknik benyttes i dag allerede af selskabet Bell Canada.

Spørgsmålet om netneutralitet er dog mere kompliceret end som så.

For eksempel har de amerikanske myndigheder netop bedt Comcast forklare, hvofor Comcasts egen VoIP-tjeneste tilsynelande bliver prioriteret over konkurrenternes på Comcast-nettet.

Computerworld har bedt Jens Ottosen-Støtt svare på, hvor han mener, grænsen går. Hvad må man som internetudbyder - og hvad må man ikke?

Se svaret her

Hvad må man - og hvad må man ikke?

Er det efter din opfattelse i orden, hvis en tjenesteudbyder indgår et samarbejde med en internetudbyder, så tjenesten opnår en bedre prioritering i netværket?

"Det er afhængigt af, hvad det helt præcist er, der gøres, og hvad der er formålet med det. Hvis formålet er, at man betaler for, at en anden skal holdes ude - så nej."

Så er det i orden, hvis YouTube kommer til en internetudbyder og gerne vil sikre sig, at YouTubes videoklip altid kan streames hurtigt og glidende?

"Så vil vi sige, at det kommer an på, hvilken access denne her internetkunde har (slutbrugeren, red.), og hvad det er, han har bestilt i øvrigt."

"Det er jo kunden, der skal foretage prioriteringen, ikke os. Vi vil selvfølgelig have mulighed for at udbyde produkter, hvor der er mulighed for at prioritere, men det skal være fuldstændigt klart for kunden, hvad det er for et valg, han foretager."

Men YouTube kan jo også blive en slags kunde?

"Ja, de kunne komme til os og spørge, om vi ville vil sørge for at prioritere deres (tjeneste, red.) op og konkurrentens ned. Det ville jeg til gengæld mene var kritisabelt."

"Men det betyder ikke, at jeg - hvis jeg som udbyder vil starte en tjeneste, hvor jeg konkurrerer med YouTube - så skal lukke YouTube gratis ind på nettet. Den problemstilling skal der også tages stilling til, for normalt vil man jo ikke forlange, at én fabrik gratis skal producere konkurrentens produkter."

Trafik-styring kan være nødvendigt

Jens Ottosen-Støtt peger på, at en prioritering af traffikken kan være nødvendig, hvis en slutkunde for eksempel har en 10 mbit/s-forbindelse og samtidig et abonnement, hvor der skal leveres tv over netforbindelsen.

"Det betyder altså, at når der ses tv, skal du ikke regne med, at der også kan streames videoer. Det bliver nedprioriteret, fordi du har en aftale om, at der skal kunne leveres en bestemt service, som vi så reserverer båndbredde til," forklarer han.

Jens Ottosen-Støtt, der til daglig er juridisk direktør i Telia, tilføjer, at det i sidste ende handler om, hvorvidt man som udbyder har en position, hvor man kan styre markedet.

"Det har vi ikke, for der er masser af muligheder for slutbrugerne for at vælge. Så det frie valg hos slutbrugerne skal sikres, og vi skal sikre, at det er gennemsigtigt og klart, hvad de vælger," siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Aller Media A/S

    IT Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Finance Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S